Hvor er det dejligt at have juleferie! No school till January 8th!
Sidder her på mit værelse og redigerer en video, dagen i dag har været meget afslappet og dovent.. Ingen 'chores' der skal gøres før i morgen, (lørdag er som regel rengøringsdag..), så i dag har bare været computer, læsning, TV og gåtur med hunden. Det er jo også godt, for man skal jo også have sine afslapningsdage ;-)
Jeg har filmet i dag, og kan godt mærke at når vi har fri og har dage hvor vi slapper af, så skal der da laves en video, og det gjorde jeg så!
Det sneede voldsomt her i onsdags, så udenfor ligger der sne, deeeejligt! Måske bliver det en hvid jul, hvis sneen holder til på tirsdag. Vejret her i Colorado skifter jo hele tiden, i går smeltede al sneen næsten pga. al den sol der var.
I aften skal jeg med Kurt og Josh ud og spise godt kød, og imedens tager Stephanie og Brittney ud for at spise mexikansk. Stephanie og Brittney er nemlig ikke så vilde med kød, så det er kun noget for de seje mandfolk som Kurt, Josh og mig! Jeg kan altid spise kød, jeg er en rigtig kødspiser.. Det kommer nok fra min fars side af ;-)
Der har været finals her i denne uge, og det er gået op og ned. Matematik er endt med at dræbe mig lidt, og det er nu ret træls, for jeg prøver og prøver, men jeg er bare ikke matematisk! Dog har jeg en rigtig sød matematiklærer der virkelig hjælper og støtter mig. For ikke at glemme min familie, de hjælper mig super meget med matematikken, og i det hele taget med mange ting! :-) En dejlig, støttende familie.
I morgen skal vi over til en af Stephanie's venner og lave cookie-træf. Dvs. vi alle bager småkager, og så mødes med en masse andre der også har bagt småkager, og så tager lidt småkager med hjem hist og her, - det skal nok blive hyggeligt! Derudover er det dansk juledag på søndag hvor jeg laver flæskesteg med rødkål og brun sovs og kartofler, muuuums! På søndag skal jeg også i kirke med mine veninder Maddie og Kala. Det er selvvalgt! Jeg kan godt lide at gå i kirke.
Mandag er det Josh's fødselsdag, så vi skal ud og spise, give ham gaver, og have Josh bestemme hvad der skal ske :-) Tirsdag er det selvfølgelig vores juledag hvor vi skal i kirke, spise lækker mad, og åbne pakker :-) Yay!
Alt i alt kunne jeg ikke være mere glad og ikke-hjemveisk, for jeg har virkelig ikke hjemve, hvilket jeg er glad for. Jeg er super glad for at være herovre lige præcis denne jul, og at fejre den med sådan en fantastisk familie. Denne jul, og dette år vil jeg aldrig glemme.
Glædelig jul og godt nytår,
Adios amigos!
.jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar