Hi everybody!
Så i aften sker der noget spændende, nemlig homecoming dance! Hele denne uge har det været såkaldt "Spiritweek", og det går simpelthen ud på at alle 4 årgange på skolen klæder sig ud. Jeg skrev lidt om det i mit sidste indlæg.
Torsdag var der en slags parade for en masse klubber og hold på skolen, så vi blev kørt rundt i trucks, og havde lavet en "float" for hvert hold eller klub. Siden jeg er i Unified Soccer (Et fodboldhold for børn med handicap, mm.) var jeg med på den "float". Det var utrolig sjovt, og vi smed slik til børnene der stod og så på ved fortovene. Slikkasteriet mindede mig lidt om 9. kl. afslutning :-)
Fredag var der en slags "assembly" i den sidste del af skoledagen, og det var alle 4 årgange der var samlet i den store gymnastiksal, og de forskellige sportshold havde øvet nogle danse, og de optrådte. Derudover var der nogle konkurrencer mellem freshmen, sophomores, juniors og seniors. (Disse er alle de 4 årgange). Det var utrolig spændende at se den amerikanske "school spirit", for det er virkelig noget vi mangler i DK.
I går aftes efter "the assembly" stod det på footballkamp, og en tribunerne var helt fyldt op! Vi vandt selvfølgelig, en vild score på 42-3. Go Chapparal wolverines!
Derudover var der homecoming royalties, dvs. folk fra hver årgang der var nomineret til at vinde en titel som "royalty". Brittney, min værtssøster, var nomineret, men hun vandt desværre ikke. Hun er dog en vinder i mit og hele familiens hjerte :-)
I aften kommer min veninde Maddie over, (I kan se hende på billederne), og vi skal ordne hår og makeup, og ha' det rigtig hyggeligt inden selve festen. Jeg glæder mig rigtig meget, og det bliver sjovt at se en masse andre venner. Det bliver uden tvivl uforglemmeligt, da amerikanske skoler virkelig gør noget ud af homecoming, det er en meget vigtig del af High Scool-livet.
I dag har jeg været til et YFU-meeting i Littleton. Det var ikke noget specielt, da vi egentlig bare fik tingene at vide igen: Du må ikke drikke, du må ikke køre bil, og du må ikke tage stoffer... Den amerikanske YFU organisation er ikke nær så gode til at holde møder som den danske, det vil jeg bare lige sige! Det var dog hyggeligt at møde folk fra Tyskland, Sverige, Finland, Kina, Korea, og DANMARK! :-D
I dag er der også en anden vigtig ting, og det er at Andreas og jeg nu har været kærester i 8 måneder. Jeg savner ham rigtig meget, men vi skal skype i morgen, så det glæder jeg mig til :-)
Jeg håber i alle sammen har det rigtig godt, og specielt min familie og venner, jeg savner jer alle utrolig meget, men livet her i USA er godt og fedt!
Peace out everybody,
- Ida
 |
Til footballkampen i går, til højre mig, Brittney, Stephanie, Stephanie og Kurt's venner, og Kurt!
|
 |
Kurt, Britt og Steph
|
 |
Royalties!
|
 |
Don't we look alike?
|
 |
Chearleaders!
|
 |
Marching Band
|
 |
Fashion-disaster day!
|
 |
Fashion-disaster day! Dette er mit Team-sports hold!
|
 |
The Assembly
|
 |
The Assembly
|
 |
Unified Soccer float (UNO-fied)
|